Op kl. 6, og så var det bare med at få en masse lag tøj på, og så ud og se om Ginger havde det godt.

Hun så ud til at have sovet fint…selv om helt sikkert ikke har været varmt. Men hun var glad og løb logrende rundt på turen.

Så gik turen med Tinglev. Vi skulle starte i prøveruinen, moment C, som var blevet lavet om i forhold til sidst gang vi var i Tinglev. Puha…det er godt nok ikke nemt for hundene. Men meget spændende område, som kræver at der er lidt bjergged over hundene J

Vi startede med 3 figuranter og gik så over til at tage en af gangen med hundene.

Så gik vi videre til moment A, som er en bygning, hvor de bl.a. skal gå op af en stige før de bliver sendt ind og søge. Efter de har fundet figuranten, så er der også en bæreøvelsen og den blev også lige prøvet et par gange.

Efter frokost gik vi til moment B, og først blev der gemt 2 figuranter, en hvor hundene skulle op og kravle på store betonblokke for at komme til figuranten og den anden var inde i en bygning, og så var der nogle små huller nede ved jorden. Det var sjovt at se hundene for de markerede alle ved siderne og ikke ved hullerne ved jorden. Men der var ingen tvivl…det var der færten var kraftigst.

Hen på eftermiddagen, hvor vi var godt kolde og mætte af dagens træning, så blev vi enige om at slutte…mens legen var god.

Det havde været en kold dag…ikke når man var i gang med hunden, men når man så sad stille som figurant, så blev man bare kold…og den pokkers vind…den sugede nærmest varmen ud af os!

Vi var nogle stykker der lige kørte forbi Avifauna før de lukkede, og Ginger skulle selvfølgelig med ind og tigge guffer ved kassen. Ihhh hun elsker altså at komme der, og det giver altid en masse grin i gøen, når hun hopper op og står med forbenene på disken og tigger flere godbiddersmiley

Da vi kom tilbage til Frøslev lejren, så var vi lige nogle stykker som gik en tur i hundeskoven, så hundene lige blev luftet godt.

Så var det tilbage og så var der aftensmad…fiskefileter med kartofler og persillesovs og grønsager…og endda gode fiskefileter. Vi sluttede med is til dessert.

Ved 10 tiden blev det tid til sidste luftetur før natten, så de lige kunne få rørt sig lidt inden de skulle ind i den kolde bil igen.

Ginger fik fleecedragt på igen og et par dynejakker over buret og et uldtæppe mere at lægge på. Så håber jeg ikke, at det bliver for kold en nat…for det lille pus, som jo er vant til at dele seng med mig.

En glad Ginger har fundet figuranten.

Ginger i en del af ruinen

En glad Ginger som leget med belønningen smiley

Ginger kravler rundt på beton-elementer for at finde figuranterne.