For ikke så lang tid siden havde jeg til træning en snak med Johanna om min apport øvelse….for til IRO prøver (redningshunde regi) der skal hundene afslutte foran. Og jeg har altid i Lp trænet med at hunden skal komme direkte ind på plads, og det vil jeg egentlig ikke lave om, da jeg bedst kan lide den version.

Men min tanke var, at jeg måske kunne lære Ginger at hun skulle afslutte forskelligt alt efter hvilken genstand hun skulle hente. Jeg bestemte mig ret hurtigt til at jeg ville bruge samme kommando, da jeg tvivler på at Ginger kan huske om jeg sagde det ene eller det andet, når hun først er løbet ud og har hentet genstanden og så kommer tilbage med den. Næh det ville være meget bedre hvis hun vidste at når det er en brugsgenstand, så skal hun komme ind foran og afslutte der. Hvorimod hvis jeg kaster en apportbuk, så skal hun gå direkte på plads og skal afslutte der.

Jeg vendte øvelse lidt med Johanna og hun synes, at det lød som en super spændende øvelse, så det ville hun også prøve.

Gangen efter talte vi lidt om øvelsen og Johanna sagde, at vi måske skulle lave en udfordring…og det gjorde vi så!

I dag var så dommens dag. Jeg havde fået trænet øvelsen lidt engang i mellem, men ikke helt så konsekvent som man måske burde. Men Ginger har faktisk fattet at genstanden afgøre om hun skal det ene eller det andet.

Så efter fællesøvelserne så skulle vi vise hvad vi kunne. Johanna valgte at vi skulle apportere brugsgenstanden (en sko). Jeg kastede den og Ginger løb i fuld fart ud til den, greb den…og fik så øje på spejlet og skulle lige over og se om håret nu sad som det skulle. Tilbage igen og på vejen tabte hun skoen…tilbage og hente den i fuld firspring og lidt hoppen og dansen omkring. Så tilbage til mig og ind og sætte sig foran mig…lige som hun skullesmiley

Så var det tid til en apportbuk og det klarede hun til UG og løb flot tilbage og direkte ind på plads.

Johanna så slet ikke hvordan Ginger fjollede med skoen, for hun havde travlt med at holde øje med om jeg lavede håndtegn eller kropssprog for at hjælpe hende…men det gjorde jeg naturligvis ikke!

Sådan min pigesmiley

Jeg havde faktisk købt en pokal og da Ginger bare klarede det til UG, så fik vi selv pokalen med hjem.

Teksten på pokalen lyder ”Danmarks klogeste apportør, 2013”

Og hun er altså ret skarp hende Ginger, så pokalen..den kan vi godt være stolte af

smiley