Blog Image

Blog2013

Lassiepigernes blog

Cover girl, den 27. februar

Februar Posted on 08 Mar, 2013 22:17:51

I dag gik turen til gymnastik….og desværre fik jeg mere ondt af at være til gymnastik. Det handler jo sikkert om at når ryggen er låst, så bliver muskler og sener jo belastet forkert…og når jeg så træner…så går det helt galt. Øv altså! Så aftenen blev fejret på sofaen!

Hundene fik som plaster så til gengæld kogt torsk og det var lige noget der bragte jubel i det lille hjemsmiley

Til gengæld så er det fedt når tingene efterhånden begynder at falde i hak…efter et par meget travle måneder. Der er f.eks. blevet lavet en rigtig god aftale mellem redningshunden Danmark og Kingsmoor….og det er lige faldet på pladssmiley Rart når arbejdet ender med et godt resultat.

I næste weekend er der overrækkelse til årets LP/Rally hunde i Collie Klubben, og der er jeg også ved at være klar…pokalerne er bestilt og kommet, rosetter er ligeså, diplomer til årets hunde og til championhundene har jeg lavet færdige, så de skal bare udskrives og lamineres. Sponsorpræmierne er der styr på og jeg skal lige have lavet det sidste med Hund og Trænings bladene. Så det kører vist også!

DCKs hjemmeside har jeg også brugt en masse tid på…under aktiviteter. Målet er, at der på hjemmesiden, står noget om alle de typer for hundesport, hvor der deltager collier. Jeg er nået en god bid…og nu er den brugbar og så må der kommer lidt mere på efterhånden.

Så komme årets første Collie blad…med Ginger på forsidensmiley

Det skulle være en af årets Lp hunde..og så synes jeg, at det skulle være af en hund i bevægelse…og som viste en LP øvelse.

Egentlig ville vi, i LAU, have skrevet ud…men med collie klubbens nye hjemmeside, årets hunde arrangementet, et massagekursus og en syg kollega, så løb tiden fra mig…og lige pludselig så var der deadline.

Så jeg fattede hurtigt et kamera og prøvede at få et Lp billede i hus.



Ådalstur med hundene, den 26. februar

Februar Posted on 08 Mar, 2013 22:16:33

Da træningen blev aflyst i dag, så valgte jeg at gå en tur i Ådalen med hundene. Det blev til godt 1 times gåtur i meget rask gang. Hundene nød det i den grad og vi mødte stort set ikke nogen, så de gik fri en hel del af turen.

Men min ryg er pt. ret dårlig og selv om det er noget hø at gå med det i for lang tid, så kan jeg ikke lige overskue og få tid til en kiropraktor lige nu. Og turen var ikke ligefrem det bedste for ryggen, men jeg nåede at gå inden det blev helt mørkt og jeg trængte til en god gåtur. Så jeg bed smerterne i mig og så lykkes det jo ogsåsmiley



Optimera, den 24. februar

Februar Posted on 08 Mar, 2013 22:15:46

I dag gik turen til Optimera i Ringsted. Vi delte området op i 3 store områder og havde så en hund i hvert område, og roterede så, når figuranterne blev fundet.

Ginger var super god og fandt flot og sikkert figuranterne.

Første gang jeg sendte hende af sted, der løb hun langt frem og undersøgte et område med bl.a. store isoleringsblokke. Da hun nåede helt frem til slutningen, så drejede hun skarpt til højre og krydsede den store plads og det var helt tydeligt at hun havde fært. Så skulle det bare lige indkredses og så var der fin halsgivning. Flot, sikkert og selvstændigt arbejde.

Selv inde i hallen, som bestemt plejer at være svær, så fik hun forholdsvis hurtigt sporet sig ind på i hvilket område figuranten var. 1. gang vi var i hallen, der nåede hun frem og fandt figuranten og gav hals. Men den anden gang, lå figuranten 1½ meter oppe på en hylde og det er væsentlig svære for hundene. Men de klarede det faktisk generelt ret flot, når de lige fik tiden til at søge.

Super god træning og alle hundene var bare rigtig gode i dagsmiley