I dag arbejdede vi med næseprøver hos Helle.

Først blev de lagt ud, så halvdelen lå i sne og resten lå i jorden, for at se om det ville give Ginger nogle problemer. Men hun løste fint opgaven….selvom jeg faktisk havde ret svært ved overhovedet se hvor de lå, da det jo var mørkt i yderkanten af Helles grund. Men nu var det jo også Ginger der skulle finde dem.

Så blev alle næseprøverne lagt i sneen, så blev de lagt i lidt dybere sne, så Ginger faktisk lige måtte skubbe til den ene for at få fat i den rigtige.

Så rykkede vi lige til en anden plads og vi overtog en flok brugte pinde med masser af fært på. Pladsen hvor pindene blev lagt var godt gennemtrådt af en der lige havde stået og trænet der. Så generelt masser af fært over det hele. Men Ginger søgte fint og løste uden problemer alle udfordringerne. Sådan min pige!!!

Imens Ginger arbejdede med næseprøverne, så sad Vanilla og tronede på en havestol. Der er jo ingen grund til at sidde/ligge i den kolde sne, når der står en stol. Godt nok vendte den forkert, men det synes Vanilla var ok, så hun sad bare og kikkede over ryglænet. Så havde hun nemlig god udsigt til det der foregik.

Jeg trænede selvfølgelig også lidt med Vanilla…og det blev til lidt højre handling og skift fra side til side.